10 gode råd til alle traders.
Jeg skal straks sige, at nedenstående ikke er min opfindelse, men det er de første 10 råd jeg fik, da jeg startede tilbage i 1989, disse råd hængte på en lap papir over mit skrivebrod i mange år, jeg har i de forløbne år, fundet ud af at de måske ikke kan stå helt alene, derfor er der lidt referencer i teksten.
1. Brug kun højst 10% af din frie kapital til at handle med.
På valuta og råvare -markederne kan det gå meget stærkt på meget kort tid, så derfor bør du altid starte i det små og langsomt bygge op. Hvis du bruger mere bliver det ukomfortabelt, og du risikerer alt for meget i forhold til din samlede økonomi.
læs mere om money management!
2. Vælg en seriøs broker.
Det er vigtigt at kende sin broker, og det er vigtigt at det er et seriøst firma , med alle reguleringer i orden. Du ville jo heller ikke gå ned på strøget og finde en ”bananvogn” hvorpå der er trykt ”BANK” og placere dine spare penge, så hvorfor bruge et firma du ikke kender noget til, når det drejer sig om dine investeringer?
Se hvem vi anbefalder her!
3. Hold styr på risikoen.
Grund nummer 1 til at folk taber på deres handel, er at de ikke tager money management alvorligt, det er den enkelt faktor, der nulstiller flest konti. Som nævnt under punkt 1, så må du kun bruge 10% til dette, dernæst, så skal du kun bruge 2-3% pr. handel som risiko, se afsnittet om money management i Valuta skolen.
læs mere om money management!
4. Brug altid stop ordrer.
Mere money management, brug altid stop loss ordre, ingen seriøs trader har en position i markedet uden først at have gjort op med sig selv hvad ens risiko er på den enkelte handel.
5. Hav en plan og følg den.
I det afsnit der hedder de 3 faktorer i Valuta skolen, redegør vi for hvorfor det er så vigtigt at have en plan, den professionelle trader ville aldrig tage en handel uden det var et led i hans plan.
læs om de 3 faktorer!
6. Vær realistisk i dine mål.
Hvis du tror at du kan blive millionær over natten ved at handle futures eller Valuta, så er du ikke realistisk, det er et langt sejt træk, og kun når du erkender det, så ved du hvad der skal til.
7. Beslut dig for en arbejdsdag.
Markederne er åbent 24 timer i døgnet fra søndag aften til fredag aften. Det kan man ikke følge alt den tid, derfor er det vigtigt at du sætter en tid op for dig selv, hvor du handler. Lav nogle daglige rutiner, og følg dem, det er meget vigtigt at du holder dig til dine planer.
8. The trend is your friend!
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har fået den sætning gentaget, igennem min karriere og det ikke uden grund, det er ikke sjovt at stå på den forkerte fod i en stærk trend, fordi man prøvede at købe på bunden eller sælge på toppen, men husk at range trading er godt, hvis man kan identificere et range.
9. Lad gevinsterne løbe.
Jo, det er da rigtigt og det er godt i trending marked, men husk at det er vigtigt at sætte sig et realistisk mål for sin gevinst, og nogle gange er selv små gevinster nødvendige, bare det er i forhold til din plan. Blandt andet, bruger jeg selv en strategi hvor min risiko er enormt stor i forhold til de gevinster jeg tager hjem, men så er det en del af min plan, og det kræver både godt overblik og stærke nerver.
10. Vær dig selv og træf dine egne beslutninger
I afsnittet de 3 faktorer i Valuta skolen, kan du se hvorfor det er så vigtigt at være sig selv. Vi er nødt til at tage ansvar for vores egne handlinger fordi kun på den måde ved vi hvad vi gør og ikke mindst hvorfor vi gør det.
Skrevet af Traderslounge.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar